KONGEremisen       Drewsensvej 3       8600 Silkeborg        Tlf.: 29 91 88 16        info@kongeremisen.dk         

  • Instagram Social Ikon
  • Facebook Social Icon

KONGEremisens historie

I det øjeblik man træder ind ad døren i KONGEremisen i Silkeborg, fornemmer man atmosfæren af historie, tog, aktivitet og kreativitet.

Bygningen er fra 1871 og har igennem årene primært fungeret som remise og værksted for DSB samt været domicil for signaltjenesten.

Huset havde stået tom i en årrække inden Lise Thinggaard Larsen i 2016 overtog lejemålet fra DSB for at få unikke rammer til sin egen virksomhed brand-ART, og samtidig skabe et værksteds- og kontorfællesskab med andre selvstændige indenfor det kreative arbejdsområde.

KONGEremisen er beliggende i hjertet af Silkeborg lige ved siden af banegården og nabo til det spritnye byrum Campus Bindsleves Plads, der emmer af liv, læring, aktivitet og energi.

Remisen er 112 m2 i grundplan og rummer også en 1. sal, som p.t ikke er taget i brug. 

 

Man ved ikke helt, hvor navnet KONGEremisen kommer fra, men rygtet siger, at kong Frederik VII´s salonvogn blev opbevaret i den lille DSB-remise, når han besøgte Silkeborgs grundlægger Michael Drewsen.