top of page
Bjørn Søvsø Jensen

BJØRN SØVSØ JENSEN
Grønlands Idrætsforbund

Arbejder med...

  • Fremme af fysisk aktivitet, bevægelse og fællesskaber

  • Projektudvikling og porteføljeledelse

  • Organisationsudvikling

  • Strategiudvikling

  • Handling gennem partnerskaber

  • Lokal forankring og forandringsledelse

Er ellers optaget af...

 

  • Sport og motion, mest cykling, løb og vandsport

  • Hverdagen med min kæreste og drenge på 5 og 7 år

  • Gode oplevelser med gode venner 

  • Rejser og eventyr

Bjørn:​

"Jeg begyndte hernede i efteråret 2022 og sidder her i gennemsnit 3-4 gange om ugen, på nær de uger hvor jeg er i Grønland. Jeg har en flexplads, for jeg har bare min computer og ikke behov for at have ting stående på kontoret.  

Jeg vidste, at jeg ikke skulle arbejde hjemmefra, så jeg søgte på nettet efter et kontorfællesskab i centrum af Silkeborg. Det her ligger supergodt, for vi bor i Sydbyen og det er bare meget bekvemt at arbejde inde midt i byen. Beliggenheden er vigtig, for jeg kan cykle herind og bruger minimal tid på transport. Det er virkelig fedt. Det er okay for mig at sidde hjemme én dag om ugen, men det er vigtigt at have nogle at snakke og drikke kaffe med og tage på arbejde.  

Og så er det jo sjovt at møde andre mennesker og faggrupper. I mine tidligere jobs har der været lidt en monokultur, hvor man havde samme blik på mange ting. Her arbejder vi med noget forskelligt, og folk gør ting forskelligt.  

Jeg synes, her er superhyggeligt. Det er nok det bedste ord. Det er meget afslappet og meget uformelt. Mit billede af et kontorfællesskab er sådan lidt klinisk, men her er der sjæl og hyggelige ting. Det er lidt skævt, og gulvet er gammelt, men det kan jeg godt lide".

bottom of page